Udgivelse af din bog med Pages
Opret et EPUB-arkiv af din bog i Pages på Mac, iPhone, iPad eller online på iCloud.com, og overfør det derefter til udgivelsesportalen på Apple Books for Authors på din Mac eller iPad.
Klargør din bog til udgivelse
Her er nogle ting, du bør gøre, før du starter processen med at udgive din bog:
Hvis du vil sikre dig, at bogen formateres korrekt, når den udgives, skal du bruge afsnitsformater i Pages-dokumentet.
Gør dit omslagsbillede klar*, eller planlæg at bruge den første side som omslag. Hvis du planlæger at udgive med Pages på en iPad, skal du gemme billedet i iCloud Drive.
Hvis din bog indeholder HEVC-videoer, skal du konvertere videoerne, før du udgiver bogen.
Hvis din bog indeholder 3D-objekter, skal du erstatte objekterne med billedarkiver eller fjerne objekterne. Hvis du lader 3D-objekter blive i et dokument, konverterer Pages dem til billedarkiver, når du eksporterer dokumentet til EPUB.
Sørg for, at størrelsen på Pages-arkivet er 2 GB eller mindre, og at omslagsbilledet er 20 MB eller mindre.
* Du kan bruge PDF-, EPS-, JPG-, PSD-, PNG-, TIFF- eller GIF-arkiver til forsidebilleder. Billederne skal være på mindst 1400 pixels på den korteste side.
Opret et EPUB-arkiv af din bog
Du kan oprette et EPUB-arkiv, der er egnet til udgivelse på Mac, iPhone eller iPad.
Åbn det Pages-dokument, du vil udgive som bog.
Gør følgende for den enhed, du bruger:
På Mac: Vælg Arkiv > Udgiv til Apple Books.
På iPhone: Tryk på , tryk på Eksporter, og tryk derefter på Udgiv til Apple Books.
På iPad: Afhængigt af hvad du ser på værktøjslinjen, kan du trykke på dokumentnavnet eller trykke på knappen Mere på værktøjslinjen, trykke på Eksporter og derefter trykke på Publicer i Apple Books.
Online på iCloud.com: Klik på knappen Mere, og vælg derefter Udgiv til Apple Books.
Skriv en titel til bogen og forfatterens navn.
Vælg dine valgmuligheder for omslag.
Vælg den type layout, du vil bruge til din EPUB:
Vælg Kan ombrydes igen, hvis indholdet skal kunne tilpasses forskellige enheder og retninger. Tekststørrelsen skaleres, og indholdet sideinddeles afhængigt af enheden samt enhedens indstillinger og retning. Indstillingen Kan ombrydes igen fungerer bedst for dokumenter, der primært består af tekst.
Vælg Fast layout, hvis layoutet for hver side i dokumentet skal forblive det samme uanset enhed eller retning. I et EPUB-arkiv med fast layout kan læserne zoome ind og ud, men placeringen af tekst og indhold er fast og kan ikke ombrydes igen. Fast layout er bedst til dokumenter med mange billeder eller flere kolonner.
Eksporter dit dokument som et EPUB-arkiv:
På iPhone eller iPad: Tryk på Eksporter, vælg en mulighed, vælg Gem i Arkiver, og vælg derefter en lokalitet på din enhed eller i iCloud Drive. Hvis du bruger en iPhone, skal du gemme i iCloud Drive (du kan kun få adgang til udgivelsesportalen på iPad eller Mac).
På Mac: Klik på Gem, og vælg derefter en placering.
Overfør din bog
Brug en Mac eller en iPad til at overføre din bog til Apple Books.
Åbn en browser, og gå til udgivelsesportalen.
Vælg log ind på iTunes Connect, og klik derefter på Fortsæt. Hvis du ikke har en konto:
Vælg Opret iTunes Connect-konto.
Klik på Fortsæt.
Tilmeld dig en konto
Klik på Send en ny bog. Du kan også opdatere en allerede indsendt bog.
Følg vejledningen på skærmen for at: