Nye takter i forsyningskæden
Mennesker kommer før alt andet.
Apples produkter er designet i Californien og fremstillet af mennesker i hele verden. Vi bestræber os på at opretholde vores høje standarder alle de steder, vi arbejder, ved at støtte mennesker og lokalsamfund i hele vores forsyningskæde og samarbejde om at beskytte vores fælles planet.
Højdepunkter
-
Over 33 mio.
leverandøransatte er blevet oplyst om deres rettigheder på arbejdspladsen siden 2008
-
Over 655.000
leverandørmedarbejdere har deltaget i samtaler og anonyme spørgeundersøgelser om deres oplevelser på arbejdspladsen
-
Over 10 mio.
leverandøransatte har deltaget i tekniske kurser, kompetenceudvikling og fordybelsesforløb siden 2008
-
Over 60 %
reduktion af globale drivhusgasudledninger sammenlignet med referencepunktet i 2015
-
30 %
af alle materialer (målt efter vægt) brugt i vores produkter i 2025 kom fra genanvendte eller vedvarende kilder
Innovation. Overalt.
Vores forsyningskæde omfatter tusindvis af leverandøranlæg i over 60 lande. Leverandørerne understøtter alle stadier i Apple-produkters livscyklus, og vores strenge krav gælder globalt, så vi kan rykke vores partnere, os selv og branchen som helhed fremad.
-
Design og materialevalg. Vi designer vores produkter med flere genanvendte og vedvarende materialer. Alle materialer, som vores leverandører anskaffer, skal komme fra kilder, der opfylder vores strenge standarder, uanset om de er genanvendte eller ej.
-
Produktion. Leverandørerne hjælper os med at fremstille dele, der kombineres for at skabe vigtige komponenter som f.eks. skærme, batterier og chips. Når disse komponenter sættes sammen, bliver de til Apple-produkter.
-
Emballage og transport. Gennem vores leverandører kan vi levere færdige Apple-produkter over hele verden, både til vores butikker, forhandlere og direkte til vores kunder.
-
Brug. Vores leverandører hjælper med at levere Apple-tjenester som Apple One og AppleCare, lige fra teknisk infrastruktur til kundesupport.
-
Genindvinding. Leverandører af genanvendelsestjenester hjælper os med at genindvinde produkter og skabe nye løsninger for at optimere brugen af vigtige materialer. Vi deler også vores erfaringer med branchen for at hjælpe med at skabe fremskridt.
Mennesker
Høj standard i alle led.
Apples retningslinjer for leverandører er med til at skabe udvikling.
Mennesker
Høj standard i alle led.
Samling af Apple Watch, Kina – fastlandet
Alle fortjener et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvor man bliver behandlet med værdighed og respekt. Igennem 20 år har Apples retningslinjer for leverandører fastsat vores standarder inden for områder som arbejdsforhold og menneskerettigheder, sundhed og sikkerhed, miljø, ansvarlig anskaffelse af materialer, dialog med rettighedshavere og etisk forretningsførelse.
I 2025 opdaterede vi vores retningslinjer og tog højde for feedback fra eksperter, leverandører og teams hos Apple. Denne feedback har bidraget til udarbejdelsen af vores hidtil strengeste standarder, der både skal være brancheførende og kunne tilpasses Apples løbende udvikling af produkter og tjenester.
Vi kræver, at vores leverandører tager ansvar. Evalueringer udføres af uafhængige tilsynsførende, som grundigt undersøger detaljerne i leverandørens drift og overholdelse af vores standarder. Den tilsynsførende har samtaler med leverandørens ledelse og medarbejderne, udfører omhyggelige inspektioner af anlæg og foretager omfattende gennemgange af dokumentation. Alt sammen for at vurdere, om vores standarder overholdes, og om der er mulighed for forbedring. Udover de planlagte evalueringer foretager vi også uanmeldte besøg, hvor leverandøren ikke på forhånd er klar over, at den tilsynsførende dukker op.
Vi holder vores leverandører ansvarlige.
-
Verificering, før vi starter
Inden vi hyrer en leverandør eller påbegynder en produktion, kontrollerer vi, at alle menneskerettigheder og miljøbestemmelser m.m. bliver overholdt, og støder vi på problemer, kræver vi, at leverandøren håndterer og udbedrer dem.
-
Vi lytter til de leverandøransatte
Vi kræver af vores leverandører, at de oplyser deres ansatte om deres rettigheder på arbejdspladsen. Hvert år kontakter vi hundredtusindvis af mennesker gennem interviews, der foretages under evalueringer, anonyme spørgeundersøgelser og feedback, der indsendes direkte til Apple.
-
Vi undersøger indberetninger
Udover at reagere på den feedback, vi får fra leverandøransatte, undersøger vi også straks alle indberetninger, hvorefter Apples eksperter ankommer på arbejdspladsen inden for 24-48 timer, hvis det er nødvendigt.
-
Vi reagerer omgående
Hvis vi opdager en overtrædelse, kræver vi, at leverandøren straks iværksætter en plan for at rette op på situationen og skærper både politikker og procedurer, så det ikke sker igen. Hvis overtrædelsen er meget alvorlig (Core Violation), sættes leverandøren øjeblikkeligt på prøvetid, og vi underretter leverandørens CEO. Samtidig begrænser vi leverandørens mulighed for at modtage nye opgaver fra Apple, indtil problemet er løst.
-
Over 2,4 mio.
leverandøransatte er blevet oplyst om deres rettigheder på arbejdspladsen i 2025
-
895
evalueringer af leverandøranlæg udført i 2025, hvor mere end 20 % var uanmeldte besøg
Mere om mennesker i Apples forsyningskæde
-
Mennesker
Sikkerhed frem for alt.
Fremstilling af halvledere, Frankrig
-
Mennesker
Fonden for udvikling af leverandøransatte.
Uddannelse i robotteknologi, Indien
-
Mennesker
Rekruttering på den rigtige måde.
Samling af iPhone, Kina – fastlandet
Sikkerhed frem for alt.
Sundhed og sikkerhed har højeste prioritet.
Fremstilling af halvledere, Frankrig
Mennesker
Sikkerhed frem for alt.
Fremstilling af halvledere, Frankrig
Alle har ret til en sikker arbejdsplads. Beskyttelse af mennesker og miljø starter med at fastsætte høje standarder og skabe en ansvarlighedskultur.
Vi evaluerer løbende de maskiner, fremstillingsprocesser og kemikalier, som vores leverandører bruger til at fremstille vores produkter, for at beskytte medarbejderne i vores forsyningskædes sundhed og sikkerhed og sikre miljøet, hvor de arbejder. Vores leverandører skal udføre regelmæssige inspektioner af deres anlæg, maskiner og de anvendte kemikalier for at sikre, at vores brancheførende sikkerhedsstandarder overholdes. Vi evaluerer leverandørernes overholdelse gennem regelmæssige og strenge evalueringer.
Vi samarbejder med vores leverandører om at skabe en kultur på arbejdspladsen, hvor sundhed og sikkerhed altid er i højsædet. Vi tilbyder undervisningsmaterialer, der understøtter løbende forbedring af sikkerhedsprocedurer, og kræver, at leverandører tilbyder undervisning i sundhed og sikkerhed til deres ansatte. Leverandørerne har også oprettet kommunikationskanaler, hvor medarbejderne kan komme med forslag til, hvordan arbejdspladsen kan gøres endnu mere sikker. Når vi giver mennesker mulighed for at sige deres mening og dele deres oplevelser, hjælper vi leverandører med at skabe arbejdspladser, hvor sikkerhed er den højeste prioritet – og alle tager ansvar.
-
Over 900
leverandøranlæg har deltaget i sikkerhedsundervisning siden 2022
-
Over 200
mere sikre rengøringsmidler er påkrævet til brug på anlæg til slutmontering
Mere om mennesker i Apples forsyningskæde
-
Mennesker
Høj standard i alle led.
Samling af Apple Watch, Kina – fastlandet
-
Mennesker
Vi lytter til feedback.
Uddannelsesforløb, Vietnam
-
Mennesker
Rekruttering på den rigtige måde.
Samling af iPhone, Kina – fastlandet
Fonden for udvikling af leverandøransatte.
En verden af indsigt.
Mennesker
Fonden for udvikling af leverandøransatte.
Uddannelse i robotteknologi, Indien
Uddannelse løfter alle. Apples fond til udvikling af leverandøransatte øremærker 50 millioner dollars til investering i de mennesker, der arbejder i vores forsyningskæde, og til fortsat fornyelse og udbygning af de uddannelsesforløb, vi har tilbudt gennem mange år.
Siden lanceringen i 2022 har fonden sammen med førende partnerorganisationer givet millioner af mennesker over hele verden mulighed for at lære, udvikle sig og udforske muligheder for at komme videre i deres job eller starte på en ny karriere.
Fondens Apple Education Hub, som nu har fysiske afdelinger i USA, Kina (fastlandet), Indien og Vietnam, tilbyder praktiske og virtuelle læringsmuligheder, der er designet til at give folk eftertragtede tekniske færdigheder som Swift-kodning, grundlæggende viden om intelligent produktion og robotteknologi.
Fonden tilbyder også programmer, der hjælper folk med at trives på et personligt plan. Undervisning i rettigheder på arbejdspladsen giver medarbejdere viden og mulighed for at sige deres mening, hvis deres rettigheder ikke bliver beskyttet. Og undervisningen i sundhed giver skræddersyet læring om vigtige emner som mental trivsel, fertilitet, forebyggelse af sygdomme og tidlig opdagelse af samme.
Vi hjælper også leverandører med at skabe mere inkluderende arbejdspladser gennem vores erhvervsuddannelsesordning for personer med handicap. Ordningen giver personer med handicap de nødvendige færdigheder til at udføre arbejde i produktionsmiljøer og hjælper samtidig vores leverandører med at gøre deres arbejdspladser mere imødekommende og støttende for alle. De deltagende leverandører ændrer deres anlæg, hvor det er nødvendigt, og de underviser deres medarbejdere i at hjælpe deres nye kolleger gennem tilbud som f.eks. undervisning i tegnsprog.
I fondens femte år er vi fortsat fast besluttede på at skabe en verden af indsigt for alle på tværs af vores globale forsyningskæde.
-
Kursus om kompetenceudvikling, USA
-
Uddannelsesforløb om kodning, Vietnam
-
Intelligent produktionsprogram, Kina – fastlandet
-
Uddannelsesforløb om kodning, Vietnam
-
Uddannelsesforløb om robotteknologi, Kina
-
Fremstilling af halvledere, USA
-
Fremstilling af avancerede servere, USA
-
Over 9 mio.
undervisnings- og træningssessioner afholdt som en del af fonden for udvikling af leverandøransatte siden lanceringen i 2022
-
Over 48.000
deltagere på tværs af over 70 anlæg i erhvervsuddannelsesordningen for personer med handicap siden lanceringen i 2022
-
Over 108.000
leverandøransatte har gennemført vores Swift-kodningsforløb siden 2017
-
Over 8 mio.
mennesker har haft gavn af vores sundheds‑ og trivselsforløb siden 2017
Mere om mennesker i Apples forsyningskæde
-
Mennesker
Høj standard i alle led.
Samling af Apple Watch, Kina – fastlandet
-
Mennesker
Vi lytter til feedback.
Uddannelsesforløb, Vietnam
-
Mennesker
Rekruttering på den rigtige måde.
Samling af iPhone, Kina – fastlandet
Rekruttering på den rigtige måde.
Retfærdig rekruttering starter med tårnhøje standarder.
Samling af iPhone, Kina – fastlandet
Mennesker
Rekruttering på den rigtige måde.
Samling af iPhone, Kina – fastlandet
Vi kræver, at leverandørers ansættelsesproces er omkostningsfri, åben og retfærdig, så vi forbyder f.eks. opkrævning af betaling for ansættelse, også selvom det er en lovlig praksis i det pågældende land. Vi er gået sammen med FN-organet Den internationale organisation for migration (IOM) om at udarbejde brugervenlige værktøjer, der kan hjælpe leverandører med at ansætte folk på et etisk grundlag og med respekt for deres menneskerettigheder.
Apple tolererer ikke tvangsarbejde. Vores indsats for at opretholde høje ansættelseskrav gælder hele ansættelsesperioden. Vores politikker gælder globalt, uanset hvad en person laver, hvor personen arbejder, eller hvordan personen er blevet ansat. Vi leder efter tegn på tvangsarbejde i forbindelse med alle de leverandørvurderinger, vi foretager, og vi fortsætter med at fremme førende praksis på tværs af branchen.
-
0
registrerede tilfælde af tvangsarbejde i vores forsyningskæde i 2025
-
Over 1,7 mio.
leverandøransatte har siden 2019 fået undervisning i brancheførende ansættelsesstandarder
Mere om mennesker i Apples forsyningskæde
-
Mennesker
Fonden for udvikling af leverandøransatte.
Uddannelse i robotteknologi, Indien
-
Mennesker
Vi lytter til feedback.
Uddannelsesforløb, Vietnam
-
Mennesker
Sikkerhed frem for alt.
Fremstilling af halvledere, Frankrig
Vi lytter til feedback.
Arbejdspladser formet af dem, der kender dem bedst.